Mød den menneskekloge Skabsling – Fred

Fred er den Skabsling der repræsenterer det område, der i vores univers hedder:

“Dig og Mig og FællesSkabet”

Det dækker over det kompetencemål for børnehaveklassen, der hedder “Engagement og fælleskab”

I den styrkede pædagogiske læreplan for børnehaven, er det de læringstemaer, der hedder: “Social udvikling og Alsidig personlig udvikling”

Fred er ”menneskeklog” og den bedste ven man kan forestille sig.

Han er meget tænksom og forsøger altid, at træffe beslutninger der gavner både ham selv og fællesskabet.

Fred har som regel en god idé eller en løsning og det er naturligt at alle lytter, når han taler. Fred kan gennemskue styrker og svagheder og mærke gode og onde intentioner. Det kommer både ham selv og hans venner til gavn.

Fred har en trofast følger Frede, som er en lille brun bamse. Frede bliver brugt til at trøste, når nogen er kede af det og til at skabe tryghed hvis man er usikker.

Her er et af Freds tips til at lave jeres egen “falde til ro” glimmerflaske:

Lav en glimmerflaske derhjemme sammen med dit barn.

Flasken kan bruges til at hjælpe barnet med at finde ro og fordybelse ved at ryste eller dreje flasken, og iagttage glimmeret, mens det langsomt falder til ro i flasken igen.

Barnet kan lave nogle vejrtrækningsøvelser imens. Gerne i en fast rytme.

  • Træk vejret dybt ind gennem næsen og fyld maven med luft på 1-2-3-4
  • Hold 1-2-3-4.
  • Pust langsomt ud gennem munden på 1-2-3-4 og hold 1-2-3-4.
  • Gentag vejrtrækningsøvelsen nogle gange.

Snak med barnet om, at glimmeret i flasken kan være lige som det føles i vores krop, når vi er vrede, kede af det, overtrætte eller fjollede. På samme måde hvirvler vores følelser rundt i kroppen, og der går også lidt tid før kroppen falder til ro igen.

Glimmerflasken og vejrtrækningsøvelsen styrker barnets evne til selvregulering og selvindsigt, og er gode konkrete redskaber til at falde til ro – også når barnet mærker svære følelser.

Samtidig styrker det barnets evne til koncentration og opmærksomhed.

Sådan laver I en glimmerflaske:

  1. Hæld glimmer i forskellige størrelser og farver i bunden af en flaske – brug også gerne lidt større flager eller pailletter.
  2. Laget i bunden skal være ca. et par centimeter.
  3. Fyld derefter lidt vand i og ryst. Tilsæt glimmerlim 2-3 små tuber, afhængig af flaskens størrelse. Limen sikrer at glimmeret ikke falder så hurtigt til ro.
  4. Ryst igen og fyld flasken med vand og tilsæt en dråbe opvaskemiddel. Du kan eventuelt lime låget fast med en 10 sekunders lim.

Har dit barn vanskeligheder inden for det sociale område?

  • Er du bekymret for, hvordan dit barn bliver en god kammerat?
  • Du oplever måske at dit barn kan have svært ved at indgå i lege fællesskaber?
  • Er det svært, at sætte grænser for dit barn og holde fast i, hvem der bestemmer?
  • Måske har dit barn svært ved, at forstå et nej?
  • Er du i tvivl om, hvordan dit barn bliver socialiseret, når du har fravalgt daginstitution eller hvis dit barn er enebarn?

 

 Bare rolig, der er hjælp at hente😊

Hos God skolestart er vi erfarne i, at hjælpe børn og deres forældre med omstillingen fra børnehave til skolestart, men også når det er svært at gå i skole.
Vi tilbyder rådgivning og privatundervisning.

Vi har også udviklet 3 forskellige typer af onlinekurser, så I selv kan styrke barnets kompetencer derhjemme – i det tempo, der giver mening for barnet og familiens øvrige aktiviteter.

  • Onlinekurset Dig og Mig og FællesSkabet, der indeholder viden og redskaber til at motivere og styrke dit barns fællesskabskompetencer. Kurset indeholder blandt andet en idebank til sjove og legende læringsaktiviteter, som I nemt kan bruge i jeres hverdag.
  • MedlemsSkabet er God Skolestarts helt unikke onlineklub for forældre til børn i skolestartsalderen, hvor du får adgang til viden, redskaber, aktiviteter og legende læring indenfor alle de seks læringområder, dit barn møder, når det starter i børnehaveklassen. Hver måned udkommer der et nyt månedstema, så MedlemsSkabet vokser måned for måned.
  • Onlineforløbet Klar, parat til skolestart – til dig der gerne vil have sparring og support undervejs. Klar, parat til skolestart er et forløb på ialt 8 moduler. Der udkommer et modul hver 14 dag, og derudover er der 2 x 1:1 online rådgivning samt 1 online undervisning for hele gruppen. Der er også adgang til en lukket Facebook gruppe med mulighed for sparring.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev nederst på siden. Her vil du modtage nyheder om vores kurser, foredrag og meget andet.

Følg os på Facebook og Instagram, hvor vi også løbende vil komme med gode idéer, tips og tricks.

Du er også altid velkommen til at Kontakte os for at høre nærmere om alle de muligheder du har, for at få hjælp, støtte og vejledning.